Velkommen til Euromaster autoværksted i Grenå! Hos os er du i gode hænder, når vi udfører dækservices og autoservices for dig. Vi kredser altid om dig og dine behov som kunde, så du får en løsning, der fungerer for dit specifikke køretøj.
På vores dækcenter i Grenå, står vi klar til at møde dig, når du skal have nye dæk, og som dækeksperter er vi altid klar til at guide dig frem til de rette dæk.
Derudover kan vi i Euromaster Grenå hjælpe dig med en lang række services, som altid leveres med høj grad af professionalisme og med sans for detaljen. Fra vores autoværksted i Grenå kan vi tilbyde services såsom synsklargøring, rudeskift, styretøjsudmåling samt øvrige dækservices og mekanisk arbejde.
Hos Euromaster tilbyder vi ligeledes 24-timers Breakdown Service for lastvogne, som giver dig garanti for hurtig hjælp i enten hele landet eller hele Europa afhængigt af dit abonnement.
Får du brug for vores hjælp i Danmark, bestræber vi os på at være på vej med hjælp inden for 30 minutter, så du kan komme videre hurtigst muligt.
Euromaster dækcenter i Grenå
Vi glæder os til at se dig, når du kommer forbi vores dækcenter i Grenå. Vores center er placeret ved Rolshøjvej 1B, et stenkast fra Grenå Havn og nær Ringvejen.
Vi står klar til at servicere alle hverdage. Hvis du ønsker et uforpligtende tilbud eller har nogen spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 86320773 eller på mail grenaa@euromaster.com. Du kan samtidigt booke tid til din næste autoservice eller dækservice på vores hjemmeside.
Hos Euromaster har vi det største udvalg af de bedste dækmærker i tre klasser: God, bedre og bedst.
I vores centre og online kan du finde kvalitetsdæk til din bil fra bl.a. Michelin, Pirelli, BF Goodrich, Tigar og Sunfull.
Online kan du let søge nye dæk frem via din nummerplade, bilmodel eller dækstørrelse. Du kan også ringe til vores kundeservice på 87 28 28 28 eller dit lokale center. Så guider vi dig gerne til de rette dæk, som passer til din bil og dit behov.
Søger du et bestemt dæk? Vi vil altid gerne forsøge at skaffe andre dæk hjem fra vores leverandører, hvis du ikke finder de dæk, du søger.
Hos Euromaster er vi eksperter i dæk - og det er ikke bare noget, vi siger:
Euromaster er et datterselskab under dækgiganten Michelin - og den største dæk- og autoservicekæde i Europa. Euromaster blev etableret i 1965 og har i dag vokset sig til en stor kæde med mere end 2400 centre og 2600 mobile enheder i 17 europæiske lande.
I Danmark har vi 32 centre, der spænder bredt og vidt. Her kan vi rådgive og hjælpe dig med dæk, autoservice og service til din bil, din lastbil, traktor eller den - måske endnu større - maskine, du kører rundt i.
Kontakt os i dag og lad os hjælpe dig med dine dæk, fælge og service, så du kan køre sikkert.
Michelin tilbyder dæk og service til Danmarks helte
Michelin tilbyder nu erstatningsdæk og dækservice til ambulancer og sygekøretøjer i Danmark i samarbejde med Euromaster Danmark.
For at hjælpe dem, der lige nu står i forreste linje i kampen mod Covid-19, har Michelin og Euromaster i Danmark besluttet at tilbyde gratis hjælp til ambulancer og sygekøretøjer, der kommer ud for et dækhavari. Hjælpen ydes i form af både erstatningsdæk og dækservice.
Hjælpen bliver udført af Euromasters dækcentre i Danmark. Det sker enten i form af service på vejen eller direkte på et af Euromasters 32 værksteder rundt om i landet. Kontakt os for at høre nærmere!